Indblæsningsposer

På mange arbejdspladser, er der tale om store åbne lokaler med mange personer i samme rum. Det betyder, at der skal tilføres en stor mængde luft hver time. Er indblæsningen kun ét sted i lokalet bliver lufthastigheden høj, hvilket medfører trækgener for de personer, der sidder nærmest indblæsningen. Det resulterer ofte i, at luftmængden reduceres for at imødekomme de påvirkede personer, men med det resultat at temperaturen stiger og luften ikke bliver udskiftet tilstrækkeligt. Derved vil luften i kontorets bagerste del, føles tung og trykkende.

Med en indblæsningspose kan der tilføres store mængder luft til et lokale både med køling og luftcirkulation. Indblæsningsposens store areal bidrager til at nedbringe lufthastigheden, og derved undgå trækgener. En indblæsningspose kan dermed ofte løse en lang række af de gængse problemer, som træk- og temperaturgener såvel som problemer med luftkvaliteten.

Hos konfAir bliver hver enkelt indblæsningspose beregnet og tilpasset så den passer til det lokale og ventilations system det skal installeres på. I beregningen tages der højde for en lang række parametre så som luftmængde, indløbshastighed, posens længde og størrelse mm. På denne måde sikrer vi os at den pose der bliver leveret til den enkelte opgave også opfylder de krav og ønsker som kunden har til løsningen.

 

Montage og ophæng

En indblæsningspose installeres på et eksisterende ventilationsanlæg. Princippet er, at ventilationsluften fordeles trækfrit og ensartet gennem de skræddersyede indblæsningsposer. Poserne vejer ganske lidt og er nemme at håndtere under montage og transport.

Der findes flere former for ophængssystemer. Hos konfAir har vi både mulighed for at levere ophæng i skinner (1), med karabinhager (2) og med gevindstang (3).


Tilbage til ventilation


Relaterede varer

Denne side indeholder cookies

Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger og registrere besøgendes adfærd til statistikken.
Du kan altid slette gemte cookies via indstillingerne i din browser.
Læs mere her

Accepter ikke cookies Accepter alle cookies