Kulfiltre

Kulfiltre findes i flere forskellige udgaver. De bliver ofte brugt i filteranlæg som tekniske løsninger i industrier som køkkener, grillbarer, restauranter og andre steder, hvor netop lugtgener er et problem.
Fælles for kulfitre er at de alle har en enestående evne til at opfange og eliminere lugtgener, fra den luft vi omgiver os med.

Kontakt en af vores erfarne sælgere for yderligere information.

Kul Patronfilter

En cylinderformet aktiv kulfilter patron er, som vi kender det fra eksempelvis emhætter, specialdesignet til at lugtgener fra den luft vi omgiver os med.
Et aktivt kulfilter anvendes ofte i aircondtionanlæg,udsugnings-, recirkulations- og ventilationsanlæg og bruges som teknisk højkvalitetsløsning i industrier, hvor netop lugtgener er et problem.

Kulfilteret er meget støvfølsomt og derfor er det vigtigt, at montere et partikelfilter af høj kvalitet foran. Det fjener støvpartiklerne og opnår den optimale udnyttelse af kulfilterpatronen.
 

Kul-kuvertfiltre

Kul-kuvertfiltre er som almindelige kuvertfiltre fremstillet af tre lag filtermedie. Filtret er fremstillet i kvalitet F7 med et ekstra lag aktivt kul tilført på filtermediet, og er derved et kombinationsfilter. Lugtgener i luften elimineres såvel som støvpartikler og pollen.

Et kuvertfilter installeres, så lommerne vender lodret for at luften kan passere korrekt. Rammerne er enten 20 eller 25 mm i tykkelsen og er fremstillet i aluminium med en lav vægt til følge. Mod forepørgsel kan 25 mm rammer også fremstilles i galvaniseret stål.

Filtrene findes i flere forskellige størrelser og lommeantallet er nøje afstemt i forhold til bredden på filteret. Dette gøres for at udnytte filterarealet optimalt og derved undgå uudnyttet filterareal i lommerne. Filtrene passer ind i de fleste standardanlæg og er derfor lette at installere.

Kul-Kompaktfilter

Kul-kompaktfiltre er som almindelige kompaktfiltre, særdeles velegnet til brug i filteranlæg, hvor pladsen er trang, men hvor behovet for et stort filterareal er afgørende.
Filteret har en enestående evne til at opfange og eliminere lugtgener fra den luft vi omgiver os med.

Filtrene findes i flere forskellige størrelser og er for det meste monteret med en fast og solid plastikramme, men kan også fremstilles med en MDF-ramme. Kul-kompaktfiltret passer i de fleste standardanlæg og kan ofte erstattes af et alm. kompaktfilter uden ombygning af filtret.

Filtret er et elektrisk afladet filter, der er fremstillet af fire lag nonwoven organisk syntetisk mikrofiber i kvalitet F7 og aktivt kul. Tilsammen giver den meget tætte plissering i filtret, v-konstruktionen og filtermaterialet et helt enestående kombinationsfilter, hvor både støvpartikler, lugt- og gasgener fjernes.

Kul kanalfilter

konfAirs kul kanalfiltre også kaldet nissehuer, er fremstillet af kul filtermedie, som har en enestående evne til at opfange og eliminere lugtgener fra f.eks. køkkener, grillbarer og restauranter. Filtrene er designet med en stålring i toppen og kan let installeres i jeres eksisterende cirkulære ventilationskanaler. Kul kanalfiltret bliver typisk brugt sammen med et almindeligt kanalfilter.

Kul-filtermåtter

konfAirs kul-filtermåtter, har en enestående evne til at opfange og eliminere lugtgener fra f.eks. køkkener, grillbarer og restauranter.
Filtrene kan udskæres i de mål, der passer i jeres anlæg. Kul-filtermåtter bliver typisk brugt sammen med et kvalitets-ventilationsfilter.


Tilbage til ventilation


Relaterede varer

Tilmeld nyhedsbrev

Denne side indeholder cookies

Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger og registrere besøgendes adfærd til statistikken.
Du kan altid slette gemte cookies via indstillingerne i din browser.
Se cookiepolitik  Se persondatapolitik

Accepter ikke cookies Accepter alle cookies