Kuvertfiltre

Når du køber et kuvertfilter hos konfAir, er det vigtigt at vide hvilke partikler der skal filtreres, for at opnå den ønskede effekt. Vi har mange års erfaring i branchen og sammen kan vi finde præcis den løsning, der passer til netop jeres anlæg.

Vores filtre til ventilationssektoren er alle fremstillet i syntetisk filtermedie, hvilket blandt andet har den fordel, at det kan klare et fugtigt miljø.
Vi har kuvertfiltre i tre forskellige kvaliteter:

- Industri
- Komfort
- Premium

konfAir producerer selv kuvertfiltre, i både standard- og specialmål med svejste plastrammer på vores egne fabrikker i Danmark og i Litauen. Dette betyder høj fleksibilitet og kort leveringstid.
Rammerne kan også fås i metal efter ønske.

Vejledning
Når du bestiller kuvertfiltre, kan du se her hvilke ting der skal oplyses, så vi er sikre på produktet passer første gang.

Filtreringsprincip


Filtermaterialet er bygget op i en lagdelt struktur for optimal dybde filtrering. F.eks. er  vores F7 kvalitet opbygget i 3 lag, som hver klarer sit job - et lag for hver størrelse af partikler. Derved opnås en effektiv filtrering, hvor partiklerne fordeles bedst muligt på og i filtermaterialet. 

overfladefiltrering og dybdefiltreringTil højre ses skitser, der viser forskellen på overfladefiltrering og dybdefiltrering.
Det er tydeligt at se luften har nemmest ved at komme igennem filten, når støvpartiklerne fordeles jævnt igennem hele filtermediet.

Denne dybdefiltrering er med til at holde tryktabet på et minimum i hele filterets levetid - til fordel for dine energiomkostninger og miljøet.
 

Svejste rammer

konfAir har udviklet egen rammeprofil, hvor rammen er fuldsvejst. Rammerne er som standard 25 mm og tåler op til 80 grader.
En fuldsvejst ramme er væsentligt mere formstabil, og dermed lettere at montere, end de klikbaserede løsninger der er mere ustabile.

 

AIRFLOW


Åbningen og længden af hver kuvert er nøje afstemt for at opnå optimal airflow igennem filteret og derved bedst mulig udnyttelse af hele filterarealet.
Det optimale filterareal er udregnet efter fuld udnyttelse af alle filterlommer.

Til højre ses en snittegning af lommernes udformning.

Labels

Hos konfAir kan vi også labelmærke hvert filter, med dine oplysninger om f.eks. anlægsnummer og placering. Vi kan desuden tilbyde, at sætte jeres firmanavn på følgesedler, når I ønsker at vi sender varer direkte ud til jeres slutkunder.


Tilbage til ventilation


Relaterede varer

Denne side indeholder cookies

Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger og registrere besøgendes adfærd til statistikken.
Du kan altid slette gemte cookies via indstillingerne i din browser.
Læs mere her

Accepter ikke cookies Accepter alle cookies