konfAir's ISO Kvalitetspolitik


For at sikre vores produkter og ønske om at levere en ensartet kvalitet til vores kunder, er konfAir ISO 9001 certificeret (International Organization for Standardization).

konfAirs ISO 9001 certificering sikrer dig, at vi leverer en ensartet kvalitet ud fra dine ønskede specifikationer. Ligeledes sikrer det at høj kvalitet er en faktor, der er reflekteret gennem alle led i din købsproces, såvel som i vores egen organisationsstruktur. Vi har en meget høj leveringssikkerhed og har altid fokus på kundetilfredshed.  
 

Som vores samarbejdspartner vil du opleve høj professionalisme og fleksibilitet i al kontakt med virksomhedens medarbejdere. Vi inddrager kundeoplysninger for at sikre løbende optimering og kvalitetsforbedringer.

 

GOD KVALITET OG FAGLIG KOMPETENCE

God kvalitet bygger på den enkelte medarbejders holdning.Vi sikrer en målrettet udvikling af den enkelte medarbejders personlige og faglige kompetencer. Initiativrige, kvalitetsbevidste og nytænkende medarbejdere skal således aktivt medvirke til at fremme og udvikle den kvalitetsorienterede virksomhedskultur.

 

konfAir sikrer gennem aktivt lederskab, at værdigrundlaget om kvalitetsbevidsthed omsættes i handling. Vi arbejder for en åben og medarbejderinddragende lederstil. Gennem delegering, motivation og ledelsesmæssig konsekvens udvikler ledelsen virksomhedens performance og sikrer at virksomhedens kvalitetsmål opfyldes.
 

Vi arbejder for et værdiskabende samspil med vores leverandører. Vi stiller samme krav til outsourcing af ydelser, som de krav, der er gældende for egne ydelser.
 

Vi er i åben dialog med myndigheder og efterlever relevant lovgivning og myndighedskrav samt andre bestemmelser, vi har tilsluttet os.
 

Vi opstiller og forfølger relevante og ambitiøse forbedringsmål, der som minimum revurderes en gang årligt. Gennem systematisk anvendelse af auditresultater og øvrige indsamlede data sikres, at kvalitetsprocesserne efterleves og systemets effektivitet løbende forbedres.