I mere end 10 år har Ryevad & Henriksen A/S haft et tæt samarbejde med konfAir, der leverer filtre i forbindelse med service af ventilationsanlæg. Esben Thorup, medejer og VVS-installatør, fremhæver den personlige service, hurtige respons og fleksibilitet, som gør hverdagen lettere for virksomheden.
Selvom de vestjyske VVS-installatører har over 25 års erfaring har det stor betydning med gode samarbejdspartnere, der gør hverdagen nemmere. En af de vigtigste årsager til, at Ryevad & Henriksen A/S fortsat vælger konfAir, er derfor den personlige og effektive service:
– Vi vælger konfAir, fordi de er en lokal virksomhed, og fordi de er flinke og nemme at have med at gøre. De tager telefonen, når man ringer, og svarer hurtigt tilbage på en mail, forklarer Esben Thorup og understreger, at noget så simpelt som hurtig respons og nem kommunikation er afgørende for, at samarbejdet kører i hverdagen.:
Ifølge medejer og VVS-installatør Esben Thorup, skiller konfAir sig også ud blandt konkurrenterne ved deres fleksibilitet og evne til altid at finde løsninger. Det beviser de igen og igen:
– De er fleksible og løsningsorienterede. Når man har glemt noget i en bestilling eller har brug for at få produceret og sendt hurtigt, får de det altid til at lykkes. De er også ærlige. De kigger vores bestillinger igennem og anbefaler andre løsninger, hvis vi kan få en bedre pris eller hurtigere levering med en ændring, siger han.
Esben Thorup fremhæver også, hvordan konfAir med glæde imødekommer specifikke krav eller specialopgaver, uanset hvor usædvanlige de måtte være:
– De har tusindvis af filterstørrelser, men hvis jeg har brug for en ekstra, opretter de den bare. Jeg har også spurgt efter ting, som jeg ikke troede, at de havde, som fx en børstetætning – men selv der finder de en løsning, fortæller han.
Når Esben Thorup og kollegaerne i Ryevad & Henriksen A/S skal vælge leverandører og samarbejdspartnere handler det dog ikke kun om den gode service, men selvfølgelig også om kvalitet og pris:
– Man kan ikke kun leve af den gode service. Vi vil jo også gerne have den rigtige pris for at kunne være konkurrencedygtige. Det hele hænger sammen. Men jeg er godt tilfreds med både kvalitet, service og pris – og så er der jo ingen grund til at spørge andre," siger han afslutningsvis med et smil.
Tilbage til referencer
Vil du høre mere om hvordan vores gode service kan komme dig og din kunde til gavn, så ser vi frem til at høre fra dig. Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 97 13 71 33 eller skrive til konfAir@konfAir.dk