Filterposer

konfAir har over 40 års erfaring i produktion af filterposer og er derfor den rigtige partner når materiale og design skal vælges. Vi producerer mere end 500.000 filterposer årligt.
Filterposer fra konfAir fremstilles hovedsageligt i nålefilt, og vi finder altid en kvalitet, der passer til dit behov. Vi rådgiver om og finder løsninger i store som små opgaver.
I akutte tilfælde ved f.eks. en brand, finder vi altid en løsning og får hurtigt mindsket ulemperne ved en produktion, der er gået i stå. Vi har egenproduktion i både Danmark og i Litauen og kan derfor levere samme dag, når det haster.

 

Vores produktion

De fleste typer nålefilt er termoplastiske, og kan derfor svejses sammen. Dette udnytter vi med en af vores tre automatiserede svejselinjer, når vi sammenføjer den langsgående søm, og vi kan derfor sikre filterposer
med en meget høj og ensartet kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Selve udformningen sker med vægt på optimal pasform på støttekurve og hulplader.
På den måde opnås et perfekt resultat, med en filterpose der er nem at montere, og som kan reproduceres igen og igen.

 

Certificeret til fødevarebrug

Filtreringsprocesser i fødevareindustrien er karakteriseret af strenge hygiejnebestemmelser og høje krav vedrørende statisk elektricitet.

konfAir FoodGrade filtermedier er specielt udviklet til applikationer inden for fødevareindustrien og testet af et eksternt og uafhængigt institut. Resultaterne viser en migration, der ligger langt under de lovligt fastsatte grænser. Dette bekræfter de fremragende egenskaber og fødevaresikkerheden omkring vore FoodGrade filtermedier.

CIP-poser er konfAir’s eget specialudviklede design, til brug i fødevareindustrien. En CIP-pose har indvendige syninger i top og bund og en speciel CIP-fold.

Læs mere om vores fødevaregodkendte filterposer...

ITK Kassetter og Bacho Kassetter

Hos konfAir producerer vi også kompakte filterenheder som ITK kassetter og Bacho kassetter.
Med egen fuldautomatiseret produktion i Herning, har vi den kapacitet, der er nødvendig, for at yde optimal service, den rette rådgivning og hurtig leveringstid

ITK kassetter er kompakte filtre med et meget stort filterareal. De er designet af små filterposer, som hver er støttet af en fjeder og en specialdyse, der sikrer effektiv rensning.  Disse små filterposer er sammensat i en slangerække med 22 små poser på hver række. En ITK kassette kan leveres med enten 4 eller 6 rækker, som monteres på en stålramme med specialdesignet pakning.

 

Bacho kassetter kan bedst beskrives som en hel lille filterenhed i sig selv. Kassetten leveres i en fast metalramme, og filterarealet er opbygget som 255 små filterposer, hver med sin støttekurv og rensedyse. På denne måde opnås et stort og effektivt filterareal, som simpelt monteres i et filterhus. Rensedyserne er udformet, så de fordeler luften optimalt, og derved garanterer en effektiv rensning i hele filterets længde/højde.

 

Filterposer med fokus på krav og udvikling

konfAir sikrer gennem samarbejde med markedets bedste leverandører, at der konstant er fokus på kundens krav og markedets udvikling.

Vi har tilgang til TÜV certificerede laboratoriefaciliteter, hvor vi tilbyder at analysere filterkomponenter gennem hele levetiden, så du som kunde altid er sikker på, at dine filterposer yder det optimale.

 

Filterposers vedligeholdelse

Optimal levetid af dine filterposer afhænger af flere forskellige faktorer.
Nogle af disse faktorer har vi hos konfAir taget højde for allerede under fremstillingen, således at filterkvaliteten passer til din filterproces.

Når filteret først er installeret, er renseprocessen essentiel for posernes levetid.
Renses der for kraftigt slides poserne meget, og renses der for lidt blokker poserne til, med højere energiomkostninger til følge.

Se video - Renseproces af en filterpose


Tilbage til filtration


Relaterede varer

Denne side indeholder cookies

Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger og registrere besøgendes adfærd til statistikken.
Du kan altid slette gemte cookies via indstillingerne i din browser.
Læs mere her

Accepter ikke cookies Accepter alle cookies