Kuvertfiltre


Kuvertfiltre fra konfAir, eller posefiltre som de også kaldes, anvendes hovedsageligt til forbedring af luftkvaliteten i industri, erhverv og bolig, hvor de passer i de fleste standardanlæg.
 

Højkvalitets kuvertfiltre til ventilation

konfAir tilbyder kuvertfiltre i kvaliteter i henhold til ISO 16890. Vi producerer dem på vores egne fabrikker i Danmark og i Litauen, hvilket betyder, at vi både har en høj fleksibilitet samt en kort leveringstid.


Vi producerer kuvertfiltre med formstabile, svejste plastrammer. Rammerne kan også leveres i metal efter ønske. Vores kuvertfiltre til ventilation er alle fremstillet i syntetisk filtermedie, hvilket blandt andet har den fordel, at de kan klare et fugtigt miljø. Det syntetiske filtermedie har, afhængig af kvaliteten, op til 3 lag, der sikrer dybdefiltrering og derved opnås en effektiv filtrering. Denne dybdefiltrering og lommernes opbygning er med til at holde tryktabet på et minimum i hele filtrets levetid - til fordel for din kundes energiomkostninger og miljøet.

 

 

FORDELE

  • Dybdefiltrering – op til 3 lags filtermedie
  • Fugtbestandigt, syntetisk filtermedie
  • Nem bortskaffelse
  • Lavt tryktab
  • Svejste og formstabile rammer

  

  • Stort standardprogram
  • Specialmål efter ønske
  • Forhandles 24/7 på vores webshop
  • Mulighed for specialløsninger
  • Datablade på forespørgsel


Kvalitet og størrelse

Vi har kuvertfiltre i tre forskellige kvaliteter: Industri, Komfort, Premium
Industri: God kvalitet til små penge. Brugbart rigtig mange steder og velegnet til hyppige skift.
Komfort: Super godt filter med stor støvkapacitet og lavt tryktab.
Premium: Energifilter i høj klasse. Anvendes hvor meget lavt tryktab og lavt energiniveau er i fokus.


Nedenfor ses et skema over vores mest gængse standardstørrelser på kuvertfiltre. Flere af vores standardstørrelser er altid på lager. Antallet af lommer kan variere alt efter valget af kvalitet.

Bredde mm Højde mm Dybde mm Antal lommer
595 592 360 8
592 592 500 8
592 592 600 8
490 592 360 6
490 592 500 6
490 592 600 6
287 592 360 4
287 592 500 4
287 592 600 4

 

Filtermaterialet er bygget op i en lagdelt struktur for optimal dybdefiltrering. F.eks. er vores F7 kvalitet opbygget i 3 lag, som hver klarer sit job - et lag for hver størrelse af partikler. Derved opnås en effektiv filtrering, hvor partiklerne fordeles bedst muligt på og i filtermaterialet.


Nedenfor ses skitser, der viser forskellen på overfladefiltrering og dybdefiltrering.

 

 

 

 



Det er tydeligt at se, at luften har nemmest ved at komme igennem filten, når støvpartiklerne fordeles jævnt igennem hele filtermediet.


Udover at kunne levere kuvertfiltre i specialmål, tilbyder vi hos konfAir desuden følgende specialløsninger:
 

  • Skrå lommer hvor pladsen er trang
  • Lommer med påsyede stropper til vertikal airflow
  • Filtre med metalbøjler, hvor lommerne kræves stive (fedt, olie tåger)
  • Kul kuvertfiltre (lugtgener)
  • Kuvertfiltre med metalrammer
  • Montagerammer

 

Labels

Hos konfAir kan vi også labelmærke hvert filter, med dine oplysninger om f.eks. anlægsnummer og placering. Vi kan desuden tilbyde, at sætte jeres firmanavn på følgesedler, når I ønsker at vi sender varer direkte ud til jeres slutkunder.



 

Hvordan vælger jeg det rigtige kuvertfilter til min kunde?

Hos konfAir har vi mange års erfaring i valget af det rigtige kuvertfilter tilpasset filtrets omgivelser. Vi stiller dig nogle uddybende spørgsmål og beder dig oplyse dimensionerne bredde x højde x dybde, så vi sammen finder det mest effektive og energirigtige filter til din kunde.

 

SPØRG OS OM VENTILATION:

VIDSTE DU...?

at du kan bestille dine ventilationsfiltre direkte i vores webshop døgnet rundt. Det eneste det kræver er, at du har et login fra os.


Kontakt os på tlf. +45 97 13 71 33 eller på konfAir@konfAir.dk​ for at få dit personlige login til webshoppen. Har du allerede et login, så gå direkte til vores webshop.

 

 


Tilbage til ventilation


Relaterede varer