Danske Reguvent, der er eksperter i kundetilpasset ventilation og laver næsten alt inden for industriservice for danske virksomheder og kommuner, er fast kunde i konfAir's webshop. Det er nemt og gør planlægningen af hverdagen nemmere.
Det første projekt, som servicetekniker Paw Kristensen fra Reguvent købte ind til hos konfAir omhandlede ventilationsfiltre til tre kommuner, Varde, Vejen og Billund. Ordren bestod primært af standardfiltre og enkelte specialløsninger:
– Jeg fik anbefalet konfAir af en kollega, som har brugt dem før. Han har et rigtig godt samarbejde med dem. Så jeg ringede og fik et møde. Jeg var også inde og se produktionen.
På mødet mellem konfAir og Reguvent blev der naturligvis også snakket om priser, leveringstid og andre formaliteter, inden første ordre blev lagt.
Siden første ordre er der sket meget. I dag er Paw Kristensen fra Reguvent hyppig bruger af konfAir's webshop, som letter arbejdet i hverdagen:
– Jeg har et program, hvor jeg kan se kommende serviceaftaler. Jeg bruger webshoppen til at bestille et par dage i forvejen. Jeg bestiller meget forskelligt, men jeg bestiller altid komfort-filtre, fortæller serviceteknikeren.
Hos konfAir er webshoppen og den integrerede genbestillingsfunktion skabt for at lette hverdagen for kunder som Reguvent. Netop den effekt oplever Paw Kristensen også:
– Jeg bruger også genbestillingsfunktionen. Det er nemt, når man kommer mange af de samme steder for at lave service. Så kan man også se historikken på bestillingerne. Hvis man eksempelvis har lavet en målefejl tidligere, kan man se, at der ligger flere bestillinger og så få det rettet, fortæller han og kommenterer på alternativet til genbestillingsfunktionen:
– Det tager noget længere tid at taste og finde alle filtrene.
Der er ingen tvivl hos Paw Kristensen fra Reguvent, når det kommer til, hvorvidt man bør bruge konfAir's webshop eller ej:
– Jeg vil anbefale alle at bruge webshoppen. Det går bare hurtigere. Der kommer en ordrebekræftelse med det samme. Så man kan lige se, om de kan levere til tiden og derefter planlægge sit service, siger Paw Kristensen og understreger med et smil:
– Der er ikke andet at gøre end at komme i gang. Det tager maks. et år, og så ligger alle dine faste steder for service i genbestillingen.
Generelt har Paw Kristensen fra Reguvent kun rosende ord til konfAir, der er dog særlig én egenskab, som han gerne vil fremhæve – forståelsen for at han også har kunder, der har brug for hjælp og god service:
– De er gode til lige at presse en ind, hvis man har travlt, og filtret ikke er på lager. Det kan være, hvis det brænder på hos en af mine kunder, som jeg så skal nå ud til dagen efter, fortæller han afslutningsvis.
Tilbage til referencer
Har du spørgsmål til webshop eller genbestilling? Så ser vi frem til at høre fra dig.
Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 97 13 71 33 eller skrive til konfAir@konfAir.dk